Emiliana Gê Red Blend 2014

Emiliana Gê Red Blend 2014

Antal

Pris299,-kr.

Beskrivelse

Gê er flagskibet fra Emiliana. Der er tale om et økologisk blend på druerne carmenere, syrah og cabernet sauvignon fra Colchagua Valley. Vinen har lagret 16 måneder på franske fade. I duften finder du moden frugt, rosmarin, lavendel samt et strejf af mørk chokolade, kaffe og krydderi. En harmonisk frugtsmag med et strejf af lakrids. God fylde og koncentration, elegante tanniner og en livlig syre. Servér til vildt eller fyldige retter. Vil udvikle sig i op til 15 år under optimale forhold.

 

Emiliana er karakteriseret ved kun at producere økologiske og biodynamiske vine, så de hjælper til at bevare den naturlige balance for både mennesker, miljø, samfund og medarbejderne. Det resulterer i unikke, rene og bedre kvalitetsvine. Emiliana råder over mere end 1100 ha vinmarker fordelt i det langstrakte land Chile. Nogle af de mere kendte områder er Casablanca Valley og Bio Bio, hvor der mellem vinstokkene myldrer med kyllinger, gæs og andre dyr der hjælper med bekæmpelse af skadedyr. Emiliana startede tilbage i slut 90’erne med at omlægge til økologi og biodynamik. Omlægningen skyldtes medarbejdernes sikkerhed, en ide om at det var det forbrugerne ville ønske i fremtiden og bedre kvalitet på druerne.

 

Den forbedrede kvalitet har givet sig udtryk i bedre vine og dermed mange internationale medaljer. Emiliana går højt op i at uddanne sit personale til social ansvarlighed og bevidsthed om naturens gang, og det sker blandt andet ved, at samtlige ansatte har en urtehave på vingården så de er selvforsynende.